Havana Marathon

Havana / Cuba Marathon

Har man oplevet Havana og Cuba med Marathon Travel Club, så sidder fornemmelsen af glade minder i kroppen for evigt.

Denne coctail af sol og varme, glade og imødekommende cubanere, farver og musik, fascinerende byoplevelser i Havana, spændende farverige Trinidad suppleret af vidunderligt smukke strande i Varadero, det smittende humør på trods af fattigdom, den gode rom i spændende drinks… Du glemmer det aldrig.

Havana Marathon er i den korte version et festligt og anderledes løb, pakket ind i en utrolig ferieoplevelse. Havana-marathon-1

November i Danmark er kun værd at flygte fra. Man skal i hvert fald have en god fantasi for at synes om en våd, kold, mørk og lang efterårsmåned uden formildende omstændigheder som jul eller andet, der kan lyse op.

Men med et kryds i kalenderen i to uger i november med teksten: Cuba – så bliver det  ligefrem en måned, du kan glæde dig til.

Cuba er stadig autentisk og stadig fattigt og kommunistisk, styret af Fidel Castros bror Raúl, som dog har løsnet lidt op for privat foretagsomhed og bl.a. givet lov til import af nogle nye biler (fra Kina og Korea) til supplering af de i den grad nedslidte, men meget charmerende vrag, der kører rundt på øen. Befolkningen virker glad og har et utroligt smittende humør på trods af fattigdom og restriktioner.

Overalt er luften fyldt med levende musik og salsa på torve og gader. Og så bliver alting jo også mere spiseligt, når solen varmer de vinterkolde knogler op og giver kulør på den blege hud.

I Havana bor du centralt for start og mål på et efter forholdene luksuriøst hotel. Løbets afvikling er ikke i europæisk topklasse, men det fungerer, og der ingen problemer med vand og saft undervejs, og i bedste fald også frisk frugt.

Cubanerne selv løber også gerne med i maratonen, og udover den mere solbrændte kulør er det heller ikke svært at se forskel, alene på deres og vores tøj, sko og løbegear. Et par Havana-marathon-2forvaskede afklippede shorts og nogle hullede tennissko kan man altså godt gennemføre en maraton med…

Men har du et par brugte sko eller noget tøj i overskud, så oplev verdens største smil, hvis du giver det videre.

Der er god tid til at opleve Havana, der er en blanding af fordums arkitektonisk skønhed i forfald og ordinært mere moderne byggeri.

Flere steder er der igangsat restaurering med respekt for kulturarven.

“Du kan bestille rejsen til Havana / Cuba marathon, og startnumre her”

Farvebilledet suppleres af store gamle amerikanerbiler fra 50’erne, som stadig kører rundt i gaderne, mange som taxaer. At køre en taxatur med sådan en amerikaner, eller for den sags skyld en udslidt Lada eller Zastava, hvor forsæderne er erstattet med et par havestole og hvor bilen får astma, hver gang den ser en bakke, er en oplevelse, du skal tage med.

Efter fire nætter i Havana går turen til Trinidad, som er en gammel koloniby helt tilbage fra 1514. Byen er som en filmkulisse med en blanding af romantik og fortidens slaveri, en helt speciel arkitektur med røde tegltage og pastelfarvede huse med fantasifulde balkoner og smalle brostensgader.

Efter tre nætter i Trinidad fortsætter forkælelsen i ferieparadiset Varadero, hvor du bor på et lækkert luksushotel med “all inclusive” og kan dase ved poolen eller stranden, sejle, stå på vandski, springe i faldskærm eller hvad du ellers har lyst til.Havana-marathon-3

Der er også indlagt udflugter, fx en sejltur med katamaran, som undervejs ankrer op for en svømmetur på havet for herefter at lægge til ved en paradisø, hvor frokosten serveres.

Bent og Anne fra Viborg: Vi synes, det var en fantastisk oplevelse, som vi tit tænker tilbage på – og hver gang kommer der små nye erindringsbilleder. Vores håb er at komme tilbage en dag, inden øen ændres til en ren turistattraktion.

Jesper fra Holbæk: Det var det sjoveste maratonløb, jeg har deltaget i – men løbet var jo kun en lille del af oplevelsen. To uger, hvor der skete en masse spændende nyt hele tiden, og nogle rigtig hyggelige rejsefæller og et fantastisk klima. Super tur.

Læs mere og bestil startnummer til Havana / Cuba Marathon her.